|
Vinskolen
Syn, duft og smag
Se først, om vinen er blank, ren og pæn.
Hvis der er urenheder, som svæver rundt, burde vinen have været dekanteret. Altså hældt om uden at bundfaldet følger med. Er vinen sløret eller uklar, kasseres den. Tip glasset, så der kommer en stor overflade på vinen. Helt ude ved den næsten vandklare bræmme, kan man få en antydning af vinens alder.
Hvis en rødvin har et tydeligt purpur skær, er det tegn på en helt ung vin uden nævneværdig lagring. Et let orange eller brunligt skær antyder en vis udvikling og modning. Nuancerne ind imellem viser, at vinen er i sin modningsproces. En tør hvidvin har som ung et grønligt skær, som med alderen skifter til rav i forskellige toner fra lys til mørk. Sving vinen rundt i glasset. Se, hvordan den sætter "ben" eller "gardiner". Det giver et indtryk af vinens alkoholindhold. Jo mere alkohol, jo federe "gardiner".
.
Sving vinen rundt engang. Lær det, så det ser sikkert ud for omgivelserne. Det er bedst, at vinen bliver i glasset. Snus hurtigt og dybt i glasset et par gange.
Er det frisk frugt, man møder, er det tegn på en helt ung vin. Er der lidt kasse eller træagtigt i næsen, er det tegn på fadlagring. Dominerer blomsterduft og krydderier, har vinen udviklet sig over en tid. Aromaen er blevet til bouquet.
Noget råt og velhængt er tegn på meget moden vin. Noter alle indtrykkene på et stykke papir. Der er mange forskellige indtryk og her gør øvelse mester.
Meget tid og koncentration er nødvendigt.
De fleste smagselementer opfattes først når de er fordampet og kommen tur forbi den indre næse. Tungen er i stand til at registrere sødt, surt, salt og bittert. Disse kan kun opfattes, hvis vinen får lov til at blive et par sekunder i munden. Det søde opfattes ude på spidsen af tungen, syren sætter sig på siderne, og det bitre mærkes først allerbagerst på tungen. Hjernen registrerer i samme rækkefølge. Når vinen befinder sig i munden, så sug lidt luft ind. Det forstærker fordampningen og dermed indtrykket af vinens smagselementer. Synk vinen eller spyt ud. Bemærk længden af eftersmagen. Længden for eftersmag er kendetegnet for en stor vin.
Når du serverer vin til mad er der visse hensyn at tage
Aperitif
Kold, tør hvidvin. Evt. sammen vin som man har tænkt at starte måltidet med. Mousserende vin eller tør vermouth er også fine startere.
Suppe
Hvidvin, tør sherry eller et glas af den vin, der bruges til hovedretten
Skaldyr
Tør, ret enkel vin. Aldrig fadlagret Chardonnay.
Fisk
Til kogt fisk, en tør, enkel vin. Til stegt og grillet fisk, smagsfulde hvide og rosé.
Laks er fed fisk og kræver en fyldig halvtør hvidvin.
Fjerkræ
Lyst fjerkræ. Lad saucen bestemme. Lys sauce gerne lyse vine.
Mørkt fjerkræ som f.eks ænder er det tilbehøret der bestemmer. Juleanden er god med kraftig og krydret rødvin.
Lyst kød
Stegt lyst kød som kalv, gris og lam har ikke nogen kraftig smag og skal derfor have en tør og enkel, ikke krydret rødvin, hvis kødet skal have en chance. Gris med fed sovs skal have unge vine med masser af frugtsyre.
Rødt kød
Roastbeef og andet rødt kød kræver de bedste vine. En stor, saftig, rød bøf skal have en ordentlig vin med både saft og intensitet. Det vil sige de bedste Bordeaux-, Bourgogne- og Rhône-vine.
Vildt
Jo længere dyrene har hængt, jo mere vellagret skal vinen være. Serveres vildtet koldt, skal der en lettere og yngre vin til.
Grøntsagsretter
Gulerødder er søde og de går ikke sammen med syrerig vin. Syren i asparges, spinat og visse kåltyper kræver friske og syrerige vine. Svampe har det særdeles godt sammen med vin.
Pasta
Pasta er neutral - derfor er det tilbehøret der bestemmer.
Krydrede retter
En let afkølet, frisk og frugtrig rødvin eller rosé.
Ost
Rød-eller hvid efter behag.
Dessert
Sød vin.
Move2 - Danmark 2011
|
